Brug altid BenaRhin® næsespray nøjagtigt som der står i indlægssedlen eller efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonaltets anvisning. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.
Du bør starte den forebyggende behandling af din høfeber, inden pollensæsonen begynder. Du får fuld virkning efter få dages brug, i sjældne tilfælde kan der dog gå op til 2 uger. Dette lægemiddel må ikke anvendes i længere tid end 3 måneder. Hvis du har brug for at kontrollere dine allergisymptomer i mere end 3 måneder, skal du kontakte din læge.
Den anbefalede dosis er:
Voksne fra 18 år: 2 pust i hvert næsebor 2 gange dagligt (det svarer til 256 mikrogram i alt). Når den ønskede virkning er opnået, kan du nøjes med 1 pust i hvert næsebor 2 gange dagligt (det svarer til 128 mikrogram i alt).
Læs altid hele indlægssedlen omhyggeligt før brug. Du kan også finde indlægssedlen her. Der er yderligere oplysninger, der er vigtige at vide før brug, såsom advarsler, indhold og mulige bivirkninger.